Vinter Jagttræning 2026 - Inklusiv morgenmad og frokost
Vinter Jagttræning 2026
Spanielklubben region Sydsjælland og region Hovedstaden & Midtsjælland tilbyder i vinter jagttræning sammen ved Præstø.
Kurset ligger på 3 lørdage den 7/2, den 21/2 og den 7/3 2026.
Vi mødes kl. 8.15 til morgenmad. Selve træningen starter kl 09 og vi træner til kl. ca. 14.30, afbrudt af en fælles frokost på ca 1 time.
Om formiddagen arbejdes i mindre grupper med øvelser, der tager udgangspunkt i Spanielklubbens jagtprøver og Jægerforbundets jagtegnethedsprøve.
Om eftermiddagen arbejdes med øvelser, der tager udgangspunkt i Spanielklubbens markprøver, hvor kursisterne går søg sammen under jagtlignende forhold. Du får også her en fornemmelse af, hvordan det er på en jagt. Da der er meget vildt i området, vil din hund også få træning i at ignorere vildt.
Det forventes, at tilmeldte hunde kommer på indkald og kan apportere en dummy, samt at de er skudfaste.
Prisen for kurset er
- 950,- kr. for medlemmer af Spanielklubben
- 1050,- kr. for ikke medlemmer af Spanielklubben
Tilmeldte kursister vil få tilsendt mere detaljeret træningsplan og kørevejledning.
Vi glæder os til 3 herlige dage i skoven med jer.
På Spanielklubben region Syd Sjælland og Hovedstaden & Midt Sjællands vegne / Lene
Det med småt. Din tilmelding er bindende, når kurset er betalt.
Du kan dog få pengene retur, hvis du fortryder din tilmelding, og meddeler os det senest 14 dage før kursusstart. Risikoen for at blive syg, eller på anden måde forhindret i fremmøde, påhviler kursisten. Vi refunderer desværre ikke betaling ved fravær, sen afmelding (mindre end 15 dage), og vi kan ikke flytte betaling til andet senere kursus.
Skulle du alligevel blive forhindret i at møde op, så er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, således pengene ikke går tabt.
Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 7. februar 2026 kl. 08:15 til lørdag d. 7. marts 2026 kl. 14:30
Tilmeldingsfrist Søndag d. 1. februar 2026 kl. 20:15
Sted
Sjælland
Arrangør
Spaniel Klubben Region Hovedstaden og Midtsjælland
Tlf. +45 24887488
tilmelding@spk2.dk
Denne side er lavet med NemTilmeld
Tilmelding til dette arrangement bliver håndteret med NemTilmeld.
Hvis du selv holder arrangementer, kan du prøve NemTilmeld's tilmeldingssystem for 0 kr. til dit næste arrangement.
PS: Reklamen bliver vist, fordi dette er en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser