Vinter Jagttræning 2024
Vinter Jagttræning 2024
Region Hovedstaden og Midtsjælland tilbyder i vinter jagttræning ved Præstø.
Kurset ligger på 3 lørdage den 3/2, den 17/2 og den 2/3 2024.
Vi mødes kl. 8.15 til morgenmad. Selve træningen starter kl 09 og vi træner til kl. ca. 14.30, afbrudt af en fælles spisepause på 1 time.
Om formiddagen arbejdes i mindre grupper med øvelser, der tager udgangspunkt i Spanielklubbens jagtprøver og Jægerforbundets jagtegnethedsprøve.
Om eftermiddagen arbejdes med øvelser, der tager udgangspunkt i Spanielklubbens markprøver, hvor kursisterne går søg sammen under jagtlignende forhold. Du får altså en fornemmelse af hvordan det er på en jagt.
Sideløbende med programmet, kan kursisterne melde sig til at gå spor.
Det forventes, at tilmeldte hunde kommer på indkald og kan apportere en dummy, samt at de er skudfaste
Prisen for kurset er Pris 850,- for medlemmer og 950,- for ikke medlemmer.
Dette dækker alt, inkl. vildt til træningerne og morgenmad. Frokost medbringes
Tilmeldte kursister vil få tilsend mere detaljeret træningsplan og kørevejledning.
Vi glæder os til 3 herlige dage i skoven med jer.
På Regions H&Ms vegne / Lene



Information om arrangementet
Dato og tid Lørdag d. 3. februar 2024 kl. 08:00 til søndag d. 3. marts 2024 kl. 14:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 22. januar 2024 kl. 20:00
Sted
Sjælland
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi Spaniel Klubben Region Hovedstaden og Midtsjælland bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser