Hundesvømning i hundesvømmehal
Region Hovedstaden og Midtsjælland tilbyder en mulighed for introduktion til at træne sin spaniel i en hundesvømmehal.
Ved svømning vil hunden opnå en optimal kondition og en forøget muskelmasse – også den muskulatur, der typisk ikke udvikles ved ”normal” motion og træning. Hundesvømning er således en sjov og god måde at aktivere sin hund på og samtidig undgå belastningsskader.
Uanset om din hund er vild med vand eller den er lidt vandskræk, så er en svømmetur sammen med andre Spaniels bare sjov og ballade – både for hund og for ejer; begge parter må forvente at blive våde!!
Det foregår:
Tirsdag d. 22. september 2026 kl. 17-19
Hunde- og kattepension Tureby
Østerskovvej 22
4682 Tureby
Svømning i 2 timer i begge bassiner opdelt i 2 grupper.
- Fra kl 17-18: 8 hunde
- Fra kl 18-19: 8 hunde
Introduktionen koster 75 kr pr. hund og vi har plads til ca. 16 hunde
Tjek deres hjemmeside for info omkring regler for benyttelse af hundesvømmehallen
Der vil på dagen være mulighed for at købe klippekort med rabat
Alle hunde bliver under kyndig vejledning sat i vandet efter at være blevet udstyret med en redningsvest. Det er en god ide, at hundens ledsager har tøj på, der tåler vand, da det er sket, at hundeejere er lige så våde som deres hund efter svømmeturen. Det vil være en god ide at medbringe et par håndklæder.

Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 22. september 2026 kl. 17:00 til 19:00
Tilmeldingsfrist Fredag d. 18. september 2026 kl. 23:00
Sted
Hunde- og kattepension Tureby
Østerskovvej 22
4682 Tureby
Arrangør
Spaniel Klubben Region Hovedstaden og Midtsjælland
Tlf. +45 24887488
tilmelding@spk2.dk
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
At arbejde med arrangementer uden et tilmeldingssystem er som at grille i stormvejr på en åben mark. Du kan godt. Men det er unødvendigt bøvlet.
Så sæt grillen ind i læ og prøv NemTilmelds tilmeldingssystem for 0 kr. til dit første arrangement.
Det har gjort arbejdet med arrangementer meget nemmere og meget mere sikkert for os, for persondata om deltagerne forbliver sikkert opbevaret i Danmark – uden at komme på en romantisk jordomrejse i cyberspace mellem techgiganter, cookies og annoncealgoritmer.
PS: Du ser denne reklame, fordi Spaniel Klubben Region Hovedstaden og Midtsjælland bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser